LOKALOMRÅDET
Markeder
ALLE BYER I PROVENCE har deres helt særlige stemning og deres helt specielle marked. Det ene mere charmerende end det andet. Hver eneste ugedag kan man finde et marked inden for en halv times kørsel fra Auberget.
Så det er svært at vælge. Nogle muligheder kunne være:
Mandag: Cavaillon – Lauris
Tirsdag: Cucuron – Gordes – Rognes – Apt
Torsdag: La Roque d’Anthéron – Roussillon
Fredag: Bonnieux – Lourmarin – Mallemort
Lørdag: Cheval Blanc – Charleval – Isle sur la Sorgue – Lauris – Mérindol – Sénas – Aix-en-Provence – St. Remy – Apt
Søndag: Isle sur la Sorgue – Coustellet
Se omtale af nogle af markederne nedenfor eller se den fuldstændige liste på: www.luberonweb.com/marches-provencaux-luberon/ eller (engelsk): https://www.theluberon.com/activities/luberon-markets
Aix: En spændende oplevelse med både fødevarer, antikviteter, kunsthåndværk og tøj. Byen i sig selv er en stor attraktion.
Et besøg værd: Vasarely museet.
Tirsdag, torsdag og lørdag.
Lourmarin: En lille mondæn by med vinslot og meget smukke omgivelser. Spændende kunst i flere af gallerierne.
Et besøg værd: Gå turist stien rundt om byen.
Marked om fredagen.
Isle sur la Sorgue: Om søndagen er byen omdannet til et enormt fødevare- og antikmarked. Alle antik handlerne har åbent og står på gaden.
Et besøg værd: Smut ind i kirken. Drik en kop kaffe ved kanalerne. Besøg også de indendørs antik haller.
Når markedet er overstået kan køres til Fontaine du Vaucluse, som er den mest vandgivende kilde i verden. Lidt overrendt i sommerhalvåret, men dog et besøg værd.
Salon: Har et meget stort og flot fødevaremarked. Efter markedsbesøget kan man nyde en kop kaffe ved den smukke mosklædte fontæne.
Et besøg værd: En tur gennem den lille gade, som munder ud ved klokke tårnet.
Et besøg i butikken på en af de få tilbageværende sæbefabrikker. Måske også en rundvisning.
Onsdag.
Cavallion: En lokalt større by. Forvandlet til et stort marked med farverigt arabisk islæt.
Et besøg værd: Restauranten – La Fin de Siécle. 42 – 46 Place du Clos. Her serveres menu til rimelige priser i spændende gammeldags omgivelser.
Mandag
St. Remy: Smuk by, lidt mondæn.
Fødevaremarked om onsdagen.
Et besøg værd: Klosteret med sindsygehospitalet, hvor Van Gogh var indlagtSenas: Ligger tæt på Auberget.
Lokale bønder sælger egne produkter. Gode varer
Lørdag
Castellet: Onsdag aften – lokalt landmandsmarked
Søndage april – nov. – marked + lokalt landmandsmarked
Miramas: Arabermarked. Primært grøntsagsmarked med stort udvalg til rimelige priser.
Efter markedet, tag til St-Chamas, en interessant havneby ved Etang de Berre med lejligheder i klippehuler. Slut af med Miramas le Vieux med smukt renoveret gammel by og flotte udsigter.
Lørdag.
Cucuron: Omkring stort bassin, formentligt beregnet til tøjvask eller branddam, holdes marked. Malerisk sted.
Tirsdag
Gordes: Meget smukke udsigter ud over dalen. Benyt lejligheden til at se de gamle stenhytter, borries og klosteret, Abbay de Senanque. Det eneste fungerende kloster i hele området. Gudstjeneste hver dag.
Tirsdag
Senas: Grøntsagsmarked
Lørdag
Broget billigt marked med lokale produkter.
Torsdag
KONTAKT FORENINGEN
Kontakt os her, hvis du er interesseret i at høre mere om mulighederne for at blive andelshaver i vores franske villa.