VORES VILLA I PROVENCE
Lejlighed 5
Lejligheden har bevaret sit særpræg fra dengang huset var både hotel, kro og restaurant, og hvor den nuværende stue fungerede som reception og krostue.
Fra den overdækkede nordvendte terrasse, hvorfra der er udsigt til Luberon-bjergene, er der indgang til lejligheden. Den tidligere bar- og ekspeditionsskranke deler stuen naturligt op og danner samtidig adskillelse til køkkenet. Den oprindelige telefonboks er også bevaret, men benyttes i dag til kosteskab. Sammen med de oprindelige gulvklinker fortæller stuen husets historie. Det øvrige møblement er tilpasset, så alt i alt kan man ikke undgå at føle sig hjemme i dette autentiske miljø.
Fra stuen er der adgang til soveværelset, herfra adgang til badeværelset og ikke mindst udgang til den sydvendte balkon med en fantastisk udsigt over haven med Mallemort i horisonten.
Lejligheden er normeret til 4 personer.